gode råd til dig som mentor Få gode råd om mentorrollen

Find frem til arbejdspladskulturen

Hvordan er arbejdspladskulturen egentlig her på min arbejdsplads? En arbejdspladskultur kan være en svær størrelse at forklare. For at komme tættere på at finde frem til kulturen på din arbejdsplads.

Inden du som mentor skal sætte en mentee ind i den - kan du stille dig selv disse syv spørgsmål: 

1. På min arbejdsplads kan man…
2. På min arbejdsplads kan man ikke…
3. På min arbejdsplads må man…
4. På min arbejdsplads må man ikke…
5. For at få succes på min arbejdsplads må man…
6. De vigtigste værdier ved min arbejdspladskultur er…
7. Det, vi trænger til at udvikle ved vores arbejdspladskultur, er…

Få din arbejdsplads med

Som mentor er det vigtigt, at din arbejdsplads, leder og kolleger ved, hvad din mentoropgave indeholder. På den måde sikrer du dig, at de ved, at du har afsat et bestemt antal timer til opgaven, og du kan fortælle dem, hvad de kan bidrage med.

Sådan forbereder du din arbejdsplads på, at du skal være mentor:

  • Tal med ledelsen og vær sikker på, at den bakker dig op.
  • Sikr dig, at du får den nødvendige tid til opgaven.
  • Fortæl dine kolleger om mentoropgaven, og hvad den går ud på.
  • Vær sikker på, at du har en eller flere kolleger at tale med, hvis der opstår problemer.
  • Fortæl kollegerne om mentorordningen, inddrag dem og giv dem del i succesoplevelserne.
Hvad er en mentee?

Mentee er en person, som får hjælp af en mentor for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Mentor companys mentorer

Hvad er en mentor?
En mentor er en erfaren person, som bruger sin erfaring og sine kompetencer til at rådgive, vejlede og støtte mentee til at finde og fastholde et job eller en uddannelse.

En mentor kan være en medarbejder på en virksomhed eller uddannelsesinstitution, eller det kan være en ekstern konsulent fra f.eks. MENTOR company. Det er jobcenteret, der vurderer, om en person skal have mentorstøtte, og om en mentor skal have et mentorkursus.

---

Mentor var i græsk mytologi ven og rådgiver for helten Odysseus. Da Odysseus begav sig af sted til den Trojanske krig, efterlod han sin søn, Telemakos, i Mentors varetægt.

Hvad skal en mentor?

  • Introducere til arbejdspladsen eller uddannelsen
  • Informere om arbejdsopgaver, regler og rutiner
  • Give nærvær, tryghed og trivsel
  • Hjælpe med fortolkning af normer og holdninger – de uskrevne regler
  • Sørge for indslusning i det kollegiale fællesskab
  • Være konfliktløser og mægler

Vil du vide mere om mentorrollen?

Send os en besked, og vi vender tilbage

Kontakt os

Send en besked, og vi vender tilbage til dig